Under dette navn afholdes for tredje gang et jazz-arrangement under åben himmel i bakkerne nær Gudenens udspring.
(Se nedenstende kortskitse, som er taget fra Skov- og Naturstyrelsens ”Vandreture nr. 58 - Gudenåens og Skjernåens
kilder”)
Vi håber, at medlemmer fra jeres forening har lyst til at deltage i dette hyggelige arrangement. Man medbringer madkurv (drikkevarer kan købes) og tæpper og slår sig ned på bakkeskråningerne og nyder mad, musik og den smukke natur i en skøn forening, og straks bliver man stemt til at danse til traditionel jazz udført af Lake City Jazzband fra Silkeborg. Man kan orientere sig om orkesteret på dets hjemmeside www.lcjazz.dk
I pausen vil ”Hærvejskoret”, der er velkendt i det midtjyske, underholde med bl.a. sommersange; for naturligvis bliver det en dejlig, lun juniaften.
Det kan anbefales, at man kommer i god tid og kører/går en tur i det smukke landskab, inden arrangementets start. Måske kunne det være en ide, at lave en udflugt for jeres medlemmer. Der vil være en guided spadseretur med start fra parkeringspladsen kl. 17. Turen vil tage en times tid og ender på festpladsen.
Hvis man er interesseret i at overnatte og fortsætte med at opleve egnen om lørdagen, så er der mulighed for overnatning på nærliggende primitiv teltplads eller i shelter. Der kan også henvises til Tørring Camping, Bredgade 67, 7160 Tørring og Rørbæk Sø Camping, Rørbækvej 62, 7361 Ejstrupholm. Hvis man ikke er til friluftsliv, kan man benytte motel Zleep eaZy
Vongevej 41, 7160 Tørring. Spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til henningjep@yahoo.dk - Vi glæder os til at se jer.
Venlig hilsen fra
Hammer Ungdoms- og Idrætsforening, Hammer Jagtforening og Skov- og
Naturstyrelse Midtjylland. |