arrangementer

Rosendal/Earle/Templeton
27/3/2010 15:00 Aros Café, Aros Allé 2, 8000 Århus C Entre: kr. 90/60 ved døren
Peter Rosendal, klaver; Graig Early, bas; Janus Templeton, trommer

Som altid i en klassisk jazztrio er fokus på pianisten. I dette tilfælde foretrækker Peter Rosendal dog at se sig selv som en del af en sammen-tømret enhed. Som komponist fremstår han særdeles melodiøst og viser, hvordan en tydelig dansk tone kan kombineres med jazzfeeling.
Musikken er derudover inspireret af folkemusik og af klassisk musik, men stadig helt unik og renset for klichéer. Rosendal og trioen som helhed har placeret sig helt fremme på den danske jazzscene gennem en umiskendelig originalitet og integritet.

Bassisten Graig Earle og trommeslageren Janus Templeton akkompagnerer og understøtter på fornemste vis Rosendals kompositioner og improvisationer. Det skal da også lige nævnes, at trioens sidste album, Tide, blev kåret til årets jazzalbum ved Danish Music Awards i 2008. Så Aros kalder den 27. marts.
tilbage